En kugledyne er ikke bare en investering i en komfortabel dyne. Det er lige så meget en investering i tryghed, ro og afslapning – følelser, der kan have en positiv indvirkning på din søvnkvalitet og dermed dit velvære og energiniveau. 

ella sleep er netop sat i verden for at levere ro, afslapning og bedre søvn i en travl hverdag. Dette leverer vi gennem vores kvalitetsrige kugledyner til børn og voksne, og vi byder desuden på fordele som gratis levering, 101 nats fuld returret og en kundeservice der brænder for at hjælpe dig med at sove bedre.

Tunge dyner er ikke kun populære blandt personer, der lider af autisme, stress, angst, depression og ADHD, men også blandt alle andre – og det er ikke uden grund. Diagnose eller ej, så oplever vi, at du kommer til at sove bedre ved at anvende vores tyngdedyne.   

Kugledyne til voksne

Alt for mange voksne sover ikke godt om natten. Det vil vi gøre noget ved. Med en tyngdedyne kommer du dine søvnproblemer til livs.

Læs mere

Kugledyne til børn

Uro eller uvane? Hjælp dit barn af med dårlige nætter med en tyngdedyne til børn.

Læs mere

Vi forhandler kugledyner til hele familien

I en travl og hektisk hverdag, hvor der er mange bolde i luften, kan det være svært at finde ro, når der endelig er sat flueben ved alle dagens pligter. Det er her, at vores kugledyner kommer ind i billedet. En dyne med tyngde kan nemlig, med dens rare og omfavnende effekt, hjælpe dig med at komme ned i gear. At ligge med vores dyne over sig minder mest af alt om at få et stort og dejligt kram. Dén følelse kan de færreste ting hamle op med. 

Hos ella sleep ønsker vi, at så mange som muligt får glæde af kugledynens gavnlige effekt. Derfor forhandler vi kugledyner til både børn og voksne til priser, hvor alle kan være med. 

Vi forhandler følgende størrelser:

  • Voksne: 140 x 200 og 140 x 220 cm. (5, 7, 9, 11 og 13 kg.)
  • Børn: 100 x 140 cm. (2 og 3 kg.)

Hvilken effekt har en kugledyne?

Vores kugledyner byder på en blid og omfavnende effekt, der får dig til at falde til ro og glide lige så stille ind i drømmeland. Ønsker du at sove bedre om natten, så kan dette ønske sandsynligvis realiseres ved at anvende en tyngdedyne

Kugledynen består af adskillige små lommer (10 x 10 cm.) indeholdende bittesmå glaskugler der er 0,8 mm i diameter, så små de ikke kan mærkes. Det er disse glaskugler, der er med til at give kugledynen dens tyngde, og det er netop tyngden, og de dynamiske tryk, der gør det lettere for brugeren at falde til ro. 

Drømmer du om at kunne forkorte tiden, det tager dig at falde i søvn, og har du endvidere et brændende ønske om at vågne med mere energi og overskud, så kan en tung dyne være svaret. 

Kugledyner anvendes af mennesker, med og uden diagnoser, i hele verden, inkl. tusindvis af danskere der blot ønsker en god nattesøvn. Begejstringen er stor, og du vil højst sandsynligt også erfare, at en tung dyne er en god investering, hvis du vægter din søvn og dit helbred højt. 

Kugledyner anvendes bl.a. af personer med følgende lidelser:

  • ADHD
  • Autisme
  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Søvnbesvær

Vores kugledyner rasler og larmer ikke

Som nævnt i forrige afsnit, så indeholder vores kugledyner adskillige glaskugler. Trods det kan vi garantere, at vores kugledyner ikke rasler. 

Vores kugledyne er inddelt i mange små sektioner/lommer, der gør, at glaskuglerne ikke kan rutsje rundt og rasle. Med andre ord kan du forvente at få leveret en støjfri dyne, der lader dig nyde en god nats søvn uden larm og irritation. 

Hvor tung skal min kugledyne være?

En kugledyne er pr. definition en tung dyne (derfor går den også under navnet tyngdedyne).

Som fortalt tidligere, så forhandler vi kugledyner i flere forskellige størrelser og vægtklasser. Derfor er vi sikre på, at vi også har en dyne med tyngde, der passer til dig med udgangspunkt i din højde og kropsvægt. 

Tommelfingerreglen er, at du skal vælge en dyne, der vejer omkring 8-12% af din kropsvægt. Det giver vi nogle konkrete eksempler på herunder. 

Eksempler på valg af dyne:

  • Person 1 vejer 70 kg. og bør vælge en dyne med en vægt på 7 kg.
  • Person 2 vejer 90 kg. og bør vælge en dyne med en vægt på 9 kg.
  • Person 3 vejer 80 kg. og er ikke vant til at sove med kugledyne, bør vælge en dyne med en vægt på 7 kg. (der rundes ned)
  • Person 4 vejer 80 kg. og er vant til at sove med kugledyne, bør vælge en dyne med en vægt på 9 kg. (der rundes op)

At kugledynen har den rigtige vægt har afgørende betydning for effekten, hvorfor vi vil opfordre til at følge ovenstående anbefalinger. Har du brug for hjælp til at vurdere, hvor tung din kugledyne skal være, så kontakt os gerne.

Ønsker du desuden en kugledyne med ekstra længde, så husk, at vi foruden 140 x 200 cm. forhandler kugledyner, der måler 140 x 220 cm. 

Derfor skal du vælge en kugledyne fra ella sleep

Hos ella sleep forhandler vi ikke bare kugledyner. Vi forhandler nogle af de bedste kugledyner på markedet. 

Vi ønsker ikke, at der skal være en finger at sætte på hverken kvaliteten eller holdbarheden, og derfor er vi ikke gået på kompromis med nogle af disse aspekter. Med andre ord er alt tænkt ned til mindste detalje, så du kan få den bedst mulige effekt af at bruge en tung dyne fra ella sleep. 

Nedenfor vil vi gøre dig klogere på, hvad der gør vores kugledyner til noget særligt.

Gode grunde til at købe en kugledyne fra ella sleep:

  1. Kugledynen er opbygget af syv unikke lag – Vores kugledyner består af intet mindre end syv unikke lag – alle i høj kvalitet. Alle syv lag er nøje udvalgt og tjener hver især et vigtigt formål. Eksempelvis består ydermaterialet af 100 % bomuld, hvilket er med til at sikre en høj komfort for brugeren. Læs mere om de syv lag og de anvendte materialer på vores produktsider. 
  2. Kugledynen giver et jævnt og behageligt tryk på hele kroppen – Vores kugledyner er bygget op på en sådan måde, at de giver et jævnt og behageligt tryk på hele kroppen. Det jævne tryk er sikret ved at inddele kugledynen i mindre sektioner, der gør, at kugledynen ikke er tungere i den ene ende end den anden. 

Det er dynens vægt, der får hjernen til at udskille serotonin og melatonin (kilde) – og netop serotonin og melatonin bevirker, at du føler tryghed og ro. 

Dynen kan naturligvis anvendes i sengen om natten, men vil også kunne bruges i sofaen inden sengetid – læg den f.eks. over dine skuldre eller over dine ben for at komme helt ned i gear. 

  1. Kugledynen leveres gratis uanset vægt – Det skal være let at købe og eje en kugledyne, derfor har vi sørget for gratis levering i hele Danmark. Vi sender både til posthus og til din dør - uden det koster dig en krone. 
  2. Kugledynen findes i mange størrelser og vægtklasser - Det er umuligt at fremstille én tyngdedyne, der vil passe til alle, da mennesker er forskellige mht. højde og vægt. Af den grund har vi sørget for, at vores kugledyner kan erhverves i flere størrelser og vægtklasser. Ved bestilling af en tyngdedyne kan du med få klik angive den ønskede størrelse og vægt. 

Vi sørger for gratis levering af din kugledyne 

Hos ella sleep skal du kun betale for selve kugledynen. Fragten og omkostningerne dertil tager vi os af. 

Vi tilbyder tilmed hurtig levering i løbet af få hverdage, medmindre andet er angivet ved bestilling (vi tager forbehold for udsolgte varianter).  

ella sleep leverer kugledyner til hele landet, så vi kan også levere til dig. Bestil i dag og glæd dig til at lægge dig til rette med din tyngdedyne over dig. 

Vi yder tilfredshedsgaranti uden spørgsmål – du får 101 nats fuld returret

Vi lever af tilfredse kunder, og vi er da også overbeviste om, at du vil blive glad for din nye dyne fra ella sleep.

Skulle du dog mod forventning ikke være 100 % tilfreds, så tager vi glædeligt kugledynen retur. Vi yder faktisk 101 nats fuld returret, hvilket betyder, at du har god tid til at finde svar på, hvorvidt en kugledyne har en gavnlig effekt på din søvnkvalitet, dit velvære og/eller dit energiniveau.  

Ved returnering sørger vi for, at du får tilbagebetalt pengene så hurtigt som muligt. Du er også velkommen til at bytte kugledynen, hvis du har valgt den forkerte størrelse og/eller vægt. 

Praktisk transport af din kugledyne i tasken, der følger med gratis

Det kan være svært at undvære en dyne med tyngde, når man først har oplevet dens gavnlige effekt på egen krop. Derfor kan du have et naturligt ønske om at kunne tage din dyne med dig, når du skal i sommerhus, besøge familie eller på hotelophold. 

Men er det overhovedet muligt at tage kugledynen med sig uden at optage en masse plads i bilens bagagerum? Ja, det er muligt!

Hos ella sleep sørger vi for, at du får en praktisk, flot taske med i købet, når du køber en dyne med tyngde på vores webshop. Den medfølgende taske gør, at du nemt og hurtigt kan pakke din kugledyne sammen og tage den med under armen, når du skal overnatte ude. Dermed slipper du for at undvære din tunge dyne med alt, hvad den giver af rare følelser og fordele de dage, hvor du ikke sover hjemme. 

Tips til at få det maksimale ud af din kugledyne

En dyne med vægt kan udadtil godt ligne en helt almindelig dyne, men dynen adskiller sig på flere parametre. Kugledynen har nemlig ikke kun til opgave at sørge for, at du kan holde dig varm og komfortabel natten igennem. Kugledynen vil have en mærkbar indvirkning på dit velvære, din evne til at falde til ro om aftenen og give dig bedre nattesøvn. 

Men hvordan får man det maksimale ud af en kugledyne? Læs med herunder:

  1. Forvent en smule tilvænningstid – De fleste oplever hurtigt en forbedret nattesøvn. En tyngdedyne vejer, som navnet antyder, markant mere end gennemsnitsdynen, og derfor er det muligt, at det kræver lidt tilvænning. Da vi tilbyder 101 nats fuld returret, har du god tid til at vænne dig til din dyne, inden du beslutter dig for, om du vil beholde den. 
  2. Tilkøb et betræk til dynen og opnå ekstra komfort – Savner du ekstra komfort, så kan du tilkøbe et betræk til din dyne. Vi tilbyder bløde og holdbare betræk, der er skræddersyet til vores kugledyner. 
  3. Pas godt på din tyngdedyne – Slutteligt skal du naturligvis sørge for at passe godt på din dyne, så du kan få glæde af den mange år ud i fremtiden. Følg med fordel anvisningerne for pleje og vedligeholdelse med henblik på at forlænge dens levetid. 

Forskning omkring brug af dyner med vægt

Gennem de seneste årtier er der blevet forsket i brugen af kugledyner og effekten af dette. Der er bl.a. blevet forsket i, om det (at sove med en tung dyne over sig) kan have en positiv effekt for personer, der lider af søvnproblemer, stress, depression og andre lidelser.

Vi kigger nærmere på nogle af de konkrete forskningsprojekter og undersøgelser fra både ind- og udland herunder:

  • Svensk forsøg: Et forsøg, foretaget af den svenske forsker Gaby Badre, viste for år tilbage, at brugen af en tung dyne kan hjælpe mod søvnløshed. I forsøget skulle 31 patienter med langvarige søvnproblemer sove under først en almindelig dyne i to uger og derefter under en tung dyne i to uger. Resultatet var, at over halvdelen af patienterne oplevede en positiv effekt – forsøgspersonerne sov længere og var mindre urolige i løbet af natten. 
  • Svensk forskning: I 2020 opdagede et hold svenske forskere, at kugledyner gavner søvnkvaliteten hos personer med svær depression, angst og ADHD. I undersøgelsen fik 120 personer enten en let eller en tung dyne. Allerede efter fire uger rapporterede de personer, der brugte kugledynerne, færre søvnproblemer, mindre træthed om dagen, mindre depression og angst.
  • Undersøgelse i 2020: I en undersøgelse, der blev offentliggjort i 2020, fik 28 personer med søvnproblemer tildelt kugledyner til brug om natten. De rapporterede forbedring i deres søvnkvalitet, kunne falde hurtigere i søvn og sov hele natten igennem efter at have brugt disse dyner i 6 uger.
  • Anerkendes som et hjælpemiddel af Ankestyrelsen – Personer med varigt psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne har mulighed for at få støtte til hjælpemidler, herunder kugledyner. I flere sager har Ankestyrelsen vurderet, at en tyngdedyne kan hjælpe personer, der har forskellige psykiske eller fysiske udfordringer.   

Vi forventer, at der vil blive forsket meget mere i brugen af tyngdedyner i fremtiden.

Lider du af en diagnose som eksempelvis ADHD, autisme, stress, angst eller depression, og overvejer du at købe en tyngdedyne, så kontakt med fordel din læge for en konsultation.